. .

The page is printed

Studerende

Gode muligheder for studerende hos DB Cargo

Er du studerende, så har du gode muligheder hos DB Cargo. Vi ser samarbejdet med studerende som en fortrinlig mulighed for udvikling for både dig og vores virksomhed og medarbejdere.

Studiejobs
Vi ansætter studerende, som er i gang med deres studie på bachelor- eller masterniveau, til at hjælpe os med forskellige opgaver af både praktisk og teoretisk karakter. Studiejobs annonceres typisk både her på siden – se mere under ledige stillinger og på øvrige relevante medier, men du er også velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
Praktikophold
Vi har jævnligt studerende, som er i gang med en videregående uddannelse i længerevarende praktikophold og tager både imod studerende fra udlandet og fra Danmark. Vi forventer, at studerende i praktik påtager sig mange forskellige opgaver. Du kan få ansvaret for et specifikt projekt, men vi vil også forsøge at inddrage dig i afdelingens normale arbejdsopgaver.
Hvis du er interesseret i et praktikophold hos os, så send os en e-mail med dit CV og med dine ønsker og forventninger til opgaver og arbejdsområder og tidsperiode.
Opgaveskrivning
Vi indgår også gerne i dialog om opgaveskrivning med studerende, som er i gang med et studie på minimum bachelorniveau. Send os en beskrivelse af dit projekt og dine ønsker til et potentielt samarbejde med os. Vær gerne specifik i forhold til, hvilke afdelinger eller fagområder du ser det bedste match til.
Du kan kontakte HR og sende din ansøgning eller forslag til projekt på hr.dk@deutschebahn.com.

Sidste aktualisering: 11.04.2016

Til begyndelsen af siden