. .

The page is printed

Stållogistik

Stålbranchens foretrukne transportform

Stål er som skabt til jernbanetransport, og det er ikke noget tilfælde, at de fleste stålvarer fra europæiske værker kommer på jernbane til Danmark.

Med mulighed for at laste helt op til 77 tons på godsvognene er der store vægtfordele i forhold til lastbiler.

I Kolding, Fredericia og Glostrup findes de ideelle forhold til at tømme de tunge stålemner og enten opbevare dem på midlertidige lagre eller læsse dem direkte på lastbil til slutdistribution i hele Danmark.

Fire eksempler på stållogistik:

Plader fra Frederiksværk:

NLMK DanSteel A/S – tidligere Det Danske Stålvalseværk A/S – har eget sidespor i Frederiksværk, der giver optimale betingelser for anvendelse af bane.

I august 2015 blev samarbejdet genetableret med faste afgange fra Frederiksværk. NLMK DanSteel A/S leverer plader til den internationale skibsbygningsindustri, til kedelproduktion, samt til transportsektoren og vindmølleindustrien.

Forstør billedetDB

Stålcoils til Kolding:

Fra diverse stålværker i Europa sendes coils i særlige vogne med vugger, der sikrer varerne under transport. Vognene sendes til Kolding, hvor de køres ind i H. Daugaards lager, der er særligt indrettet til opbevaring af store stålcoils.

Forstør billedetDB

Vindmølleplader til Fredericia:

Et tysk stålværk har specialiseret sig i at producere stålplader til vindmølletårne. Disse plader køres i stort antal til Fredericia på bane, hvor Fredericia Shipping har indrettet en terminal til håndtering af disse. Firmaets store truck løfter dem af vognene, hvorefter pladerne sorteres, så det sikres, at den helt rigtige plade kommer frem til modtageren på det rigtige tidspunkt.

Forstør billedetDB

Spunsjern til Glostrup:

Hovedstaden er i evig forandring, og der er byggeprojekter overalt. Derfor er Louis Hansens jernbaneterminal i Glostrup placeret helt perfekt i forhold til at kunne omlæsse de store mængder spunsjern, der ankommer med jernbane.

Forstør billedetDB

Har du også transporter, du kunne tænke dig at sætte på banen, så glæder vi os til at høre fra dig.


Sidste aktualisering: 29.08.2016

Til begyndelsen af siden