DB Logo

Kundeservicemedarbejder Ole Lillevang Petersen

International Sales

Ansat siden 1979

”Det bedste ved mit arbejde er mine kollegaer. Vi udviser respekt for hinandens arbejde. Vi alle har forskellige spidskompetencer, som vi bidrager med, og der er tæt samarbejde mellem afdelingerne.”

Ole Lillevang Petersen

Sådan fortæller Ole om sit arbejde som kundeservicemedarbejder. Sammen med sine kollegaer i International Sales lægger Ole et stort arbejde i at sørge for at kunderne er glade. Ole har konstant kontakt til kunderne, så de har et overblik over, hvor langt deres fragt er nået, og hvornår de modtager den.

”Alle er forstående for hinanden og vores arbejde. Jeg har gennem årene arbejdet i flere forskellige stillinger, og det har givet mig en god forståelse for mine kollegaers komplekse arbejdsområder. Det skaber en speciel relation, at jeg også har været i deres sko.”

Ole startede som togklargører (stationsbetjent) tilbage i 1979 og han har udviklet sig med virksomheden, der i dag har et internationalt fokus.

Den seneste tid har salgsteamet arbejdet ihærdigt på at få flere vogne fyldt op på togafgangene og det har givet pote. ”To dage er aldrig ens. Vores sælgere gør et stort arbejde for at skaffe nye kunder og nye muligheder, og det er selvfølgelig motiverende med udvikling.”

Ole fortæller, at han kommer på arbejde af lyst. ”Jeg er stolt over mit arbejde, fordi tingene lykkedes. Vi får tingene til at lykkedes i samarbejde med de andre afdelinger. Det gør, at jeg går hjem med en god følelse af at have gjort en forskel.”