Stage

Lijndiensten_stage

Affald – vi transporterer og genbruger

DB Cargo transporterer affald til genbrug – det er miljøvenligt, effektivt og innovativt.

 

Vi transporterer mange ton affald fra bl.a. Italien og England, som bliver brugt til forbrændingsanlæg her i Danmark, der dermed kan producere varme. Ligeledes bruger flere og flere danske virksomheder den rigtige type plast til afbrænding i stedet for fossile brændstoffer.

Hvis afsenderen har presset affaldet sammen til store baller, er det meget tungt. Og vi er gode til at transportere tunge ting. Fra togvognen transporteres ballerne ud til slutmodtageren i særlige lastbiler, der har et indbygget rullegulv. Så falder ballerne ud af lastbilens ende ved afleveringen.

Andre afsendere kan ikke komprimere affaldet, så der transporteres det i open top containere på vores vogne, og så sendes det videre ud til slutmodtageren med lastbiler, der kan tippe det af.
 

 Fordelene ved at transportere affald på skinner:

  • Affald er tungt, og det er dermed ideelt til transport på skinner.
  • Affaldet kan transporteres løst eller presset – vores togvogne kan håndtere begge dele.
  • Det er grønt og miljøvenligt at genbruge affald.
  • Vi kan levere affald med en door-to-door-service i de mængder, du har brug for.

Best practice: Vi genbruger affaldet

DB Cargo Scandinavia har opdyrket et nyt marked, som fylder mere og mere i vores virksomhed. Det drejer sig nemlig om transport af affald fra Italien og Tyskland til de mange affaldsforbrændingsanlæg, som ligger rundt omkring i Danmark. Anlæggene producerer fjernvarme, og det er en energiløsning, der bliver grønnere og grønnere.

Kontakt vores ekspert nu

Thomas Vestergaard

Head of International Sales